Blog Image

Indlæg

Ligustervængets blog

Her kan alle læse indlæg. Er man logget ind, kan nye indlæg oprettes og der kan kommenteres på eksisterende. Indlæg står kronologisk med det sidste øverst og er inddelt i forskellige kategorier.

Referat af Bestyrelsesmøde 8. nov. 2023

Referater Posted on 26 nov, 2023 11:56

Tilstedeværende: Claus(55), Martin(43), Ane (41), Bjarne(27) og Klaus(7)

Økonomi:

Som forventet er der balance i økonomien, ingen nævneværdige poster/udestående

Varme:

Anlægget kører fint og forbruget er det laveste i mands minde, grundet den varme eftersommer. 

DAB skal genforhandle deres GAS-aftale inden årets udgang, så vi forventer en justeret aconto betaling i det nye år. Forventeligt vil den stige, men det vil tiden vise.

Omlægning til Fjernvarme (Tilslutning til Vestforbrændningen):

Seneste nyt er at udrulningen i Virum er ca. 3-4 måneder forsinket ift. den oprindelige plan. Om det så stadig betyder at vi først bliver tilsluttet i sommeren 2024, er et åbent spørgsmål, dersom Vestforbrændningen ikke kommer med konkrete tidsestimater pt.

Til alle der bor i den nordlige ende af vejen, er der udsigt til at vejen bliver gravet op i forbindelse med anlægget. Parkering bliver dermed endnu mere vanskelig mens arbejdet pågår.

Parkering: 

Siden indførelsen af Beboer Licens på skårparkeringen og LTK’s samtidig indsatte P-kontrol, er der  blevet megen rift om pladserne på vores side af vejen.

Det er udenfor bestyrelsen kontrol, så vi kan kun opfordre til at garagegården benyttes i det omfang der skønne nødvendigt. Husk at lav en aftale med dine garage-naboer om hvordan I kan parkere og gerne med  aftaler om hvordan og hvornår man kan kontaktes såfremt ens bil er til gene for naboen.

LÆG GERNE EN SEDDEL MED JERES HUSNUMMER I FORRUDEN, så dine naboer kan se hvis bil det er. Således er det den rigtige person man får fat i første gang og misforståelser undgås.

Bestyrelsen er bekendt med et par tilfælde hvor biler der ikke er “hjemmehørende” er blevet parkeret i garagegårdene. Vi opfordrer til at man høfligt gør de pågældende bilister opmærksomme på at de holder på privat grund. Skulle disse bilister forsat benytte vores garagegårde, vil bestyrelsen se sig nødsaget til at foranstalte en eller anden form for adgangsbegrænsning. Dette kunne være en bom eller andet der kan aflåses og kun åbnes af foreningens medlemmer … mere om dette til generalforsamlingen, såfremt problemet ikke er løst på mindelig vis inden da.

Garagegårdene:

Som allerede meddelt har det været svært for haveudvalget at indhente nok tilbud på anlæg af støttemure mv. Bestyrelsen har på dette grundlag ikke været i stand til at tage stilling til det videre forløb. Seneste har de opstående parkeringsproblemer taget megen fokus, og måske skal der indtænkes “parkering” i en kommende “forskønnelse” af garagegårdene”?

Det er blevet diskuteret i bestyrelsen om genbrugsmaterialer bør være en del af løsningen af hensyn til klima og foreningens økonomi. Der findes mange fine genbrugsmaterialer, men de indgår ikke i evt. bud fra anlægsgartnere, der prissætter deres tilbud efter nye materialer.

Bestyrelsen vil opfordre til en god og konstruktiv dialog på generalforsamlingen i feb. 2024 så vi kan komme videre med renovering af garagegårdene.



Kantklipperen bedes returneret (igen)

Uncategorised Posted on 16 sep, 2023 11:31

Venligst returner vores fælles kantklipper til fællesrummet. Den har mangler i 2+ uger nu. Hvis du skal bruge den så længe så foreslår jeg at du køber din egen. Mvh Patrick



Grøn dag og vejfest

Diverse Posted on 25 jul, 2023 18:38

Hermed information om vores kommende Grøn Dag og efterfølgende vejfest.

På bestyrelsens vegne

Claus, nr. 55



Referat fra bestyrelsesmøde 16. maj 2023

Referater Posted on 18 jun, 2023 11:22

Til alle husejere

Referat fra seneste bestyrelsesmøde kan læses herunder:

Tilstede: Klaus, Martin, Claus og Bjarne.

Punkter:

1) Intet nyt fra kasseren. 

2) Ligustervænget har været kommunevej siden 1. april, der er blevet lappet huller 15. Maj. Afventer om der kommer en regning. Grøn Dag afholdes den 19. august, hvor vi også holder ekstraordinær generalforsamling, hvor haveudvalget vil præsentere deres forslag. 

3) Vi har stadig intet konkret fra Vestforbrænding om, hvornår vi bliver kunder hos dem. Da arbejdet er mindst 8 måneder forsinket vil omlægning af regnskabsåret blive tidligst i 2024. 

4) Overtryksproblemet i vores varmesystem er løst. Der var en defekt pladeveksler hos en ejer, som nu er skiftet. Vi estimerer, at der er løbet 3000-5000 liter drikkevand ind i varmesystemet mellem november og marts. Der henstilles til, at vand aflæses når man tager på ferie, og igen når man kommer hjem. På den måde kan eventuelle utætheder opdages. 

5) DAB fortæller, at de skal genforhandle Gas-prisen med Andel inden sommerferien, så vi må forvente en stigning i varmebidraget, når vi kommer ind i 2024.

6) Vedr. Parkerings-licenserne på den anden side af vejen: Det er ok med parkeringsbegrænsning på modsatte side af vejen hvis de kan garantere, at der etableres nok pladser til at de kan dække eget behov. Ellers vil der blive pres på vores side af vejen. Bestyrelsen har sendt bemærkninger til LTK, hvor vi udtrykker vores bekymringer.

Mvh

Claus (nr 55)



Invitation til Ligustervængets Facebookgruppe

Diverse Posted on 26 mar, 2023 17:51

Kære grundejere

Nr. 43 har taget initiativ til en Facebookgruppe for dem på vejen, der har lyst til at være med. Det er vist meningen, at man kan dele stort og småt. Vedhæfter link som jeg håber fungerer…

https://m.facebook.com/groups/1503995356790499/?ref=share

Hilsen Claus, nr 55



Referat fra Ligustervængets generalforsamling 2023

Referater Posted on 26 mar, 2023 16:05


Aflæsning af vandforbrug – skema omdelt

Uncategorised Posted on 03 mar, 2023 20:34

Kære Alle.

Jeg har omdelt skemaer til aflæsning af af vandforbrug, grundet det overtryk vi siden november har haft i varmesystemet. De af jer der deltog i Generalforsamlingen 26/2 kender allerede til de undersøgelser bestyrelsen har igangsat.

Det er muligvis en varmeveksler der er tæret indvendigt, således at koldt vand kan sive direkte ind i det varme vand og dermed øge trykket … og sænke temperaturen samtidig?

En håndfuld huse har derfor aflæst deres forbrug for at give et indtryk af hvad der er normalt forbrug om natten i et hus. Som udgangspunkt skal der ikke være noget forbrug om natten. Et løbende toilet kan naturligvis være medvirkende til et lille forbrug henover natten, men ellers bør det være NUL liter.

Aflæsningerne skal helst foregå på nætter hvor hverken opvaske- eller vaskemaskinen er i drift. Jeg ved at det i nogle huse kan være svært at finde 7 nætter de næste 14 dage hvor der ikke kører maskiner, men kniber det, så aflæs evt. morgen og eftermiddag hvor huset har været tomt pga. skole og/eller arbejde.

Er I bortrejst et par dage eller en uges tid er før og efter aflæsning alt rigeligt, bare forbruget er NUL.

Har i spørgsmål så skriv gerne til bestyrelsen@ligustervaenget.dk, kommentarfeltet i vores blog virker ikke efter hensigten.

Skemaet bedes udfyldt og returneres til nr. 7 (postkassen) inden fredag 17/3.

på vegne af bestyrelsen

Klaus (nr. 7)

P.S.: Vores varmevekslere har snart 20 år på bagen, så måske det alligevel er på tide med en udskiftning?Snak med en VVS’er herom – prisen er pt. ca. 4-5.000 kr plus montering.



Godkendt regnskab for 2021/22

Regnskaber Posted on 26 feb, 2023 10:03

Til alle grundejere

Hermed vores revisorgodkendte regnskab for 2021/22

Hilsen Claus, nr. 55



« ForrigeNæste »