Tilstede: Klaus Vestergaard, Martin Jakobsen, Ane Bach Treppendahl, Bjarne Nielsen og Claus Stage

1)     Økonomi:

Som forventet er der balance i økonomien, ingen nævneværdige poster/udestående.

2)     Varme:

Vores fastprisaftale (2019-2023) med DAB Energi er udløbet. DAB Energi har forhandlet en ny aftale på plads med en gasleverandør og varsler en stigning i prisen fremadrettet. Vi har ikke set de konkrete tal endnu, men løseligt sat var prisen 7 kr/kWh, den nye pris vil ligge på ca. 11 kr./kWh. Bestyrelsen varsler derfor en stigning i den månedlige varmebetaling, sandsynligvis i omegnen af 500 kr pr måned. Når vi overgår til fjernvarme fra Vestforbrændingen, vil prisen formentlig falde igen. Fjernvarmeprisen er fastsat politisk, så ingen garantier, desværre. 

Tilslutning til Fjernvarmen vil tidligst ske i Q3 2024, muligvis senere, Vestforbrændningen er ikke glade for at melde konkrete datoer/måneder ud.

3)     Pumpe i varmekælder:

Drænpumpen blev i oktober kortvarigt slukket ved et uheld og førte til en lille oversvømmelse af kælderskakten samt gulvet i varmekælderen. Slukkes pumpen bliver vandet ikke pumpet videre fra kælderbrønden med risiko for oversvømmelse af kælderen. 

Bestyrelsen vil sørge for, at kontakten skærmes bedre af og markeres tydeligt.

4)     Parkeringssituation:

Grundet den ændrede parkeringssituation siden den private parkering blev iværksat i Sorgenfrivang I, er det blevet nødvendigt for flere beboere at parkere i garagegårdene. Dette vil alt andet lige fører til mere slid på den i forvejen slidte asfalt. Særligt i den nordlige garagegård har asfalten set bedre dage. Derfor diskuterede bestyrelsen, om vi burde opprioritere asfalten i garagegårdene over andre projekter, inklusive arbejdet igangsat af Haveudvalget.

5)     GENERALFORSAMLING:

Generalforsamlingen afholdes søndag den 25. februar kl. 10 i varmekælderen. Her vil den endelige varmebidragsstigning blive meldt ud, hvis DAB Energi har meldt endeligt ud. Forslag fra husejere skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. februar. Forslag kan sendes til bestyrelsen på mail: bestyrelsen@ligustervaenget.dk

Mvh

Bestyrelsen