Blog Image

Indlæg

Ligustervængets blog

Her kan alle læse indlæg. Er man logget ind, kan nye indlæg oprettes og der kan kommenteres på eksisterende. Indlæg står kronologisk med det sidste øverst og er inddelt i forskellige kategorier.

Bestyrelsesmøder og Generalforsamling

Referater Posted on 26 feb, 2022 12:00

Kære alle

Vedlagt finder I de to seneste referater fra bestyrelsesmøderne.

Som sidste år vil Generalforsamlingen udskydes og ligge samtidig med Grøn Dag i år.

Patrik på vegne af bestyrelsen.



Referat af Generalforsamling 2021 E/F Ligustervænget

Referater Posted on 12 jan, 2022 21:08

Hermed referat af Generalforsamlingen 2021, bestyrelsen har siden konstitueret sig, og Klaus (nr.7) er nu foreningens formand, Martin (nr. 43) er stadig kasserer. Referat fra det konstituerende bestyrelsesmøde følger.



Afhentning af Juletræer fra 3. januar

Diverse Posted on 01 jan, 2022 15:28

Forsyningen tilbyder igen i år at afhente juletræer, du skal blot stille det ud på fortorvet seneste mandag morgen kl. 7.

https://ltf.dk/nyheder/vi-indsamler-juletraeer-fra-3-januar



Nyt fra DAB/Vestforbrændningen

Varme og varmeforsyning Posted on 08 dec, 2021 22:04

Som det måske er de fleste bekendt, så er udrulningen af fjernvarme tilbage på sporet, og vi forventes at bliver kunde hos Vestforbrændningen i løbet af 2023.

Vi bliver derved koblet af gaskedlen hos DAB, og vil herefter blive forsynet via en FV-unit, det heldigvis kan stå i varmekælderen over hos DAB.

Prisen for FV-unit’en forventes at blive i omegnen af 150.000 Dkr, penge som vi heldigvis har i foreningens kasse.

De nuværende varmevekslere i vores respektive kældre vil stadig kunne anvendes, dersom tryk og temperatur i fremløbet ikke ændrer sig efter overgangen til fjernvarme.

En anden god “nyhed” er den at gasprisen i indeværende sæson er låst fast på den lave takst fra før den nuværende “energikrise”, så DAB sender ikke en stor ekstraregning ved sæsonens afslutning i sommeren ’22.

Først i løbet af ’23 bliver gasprisen justeret, men til den tid skulle vi gerne være kunder hos Vestforbrændingen om alt går vel.

Som altid aflæser jeg vores varmeforbrug ved månedsskift og og har i det sidste år ikke set nogen mærkbare ændringer i forbruget. Det er stort set kun i tilfælde af tilflytning at nye ejere ændrer på huset forbrug. Fraflytning af teenage-børn er også en sikker besparelse på varmeregningen ;o)

Glædelige Jul

Klaus (nr. 7)



Asbest i rør

Diverse Posted on 23 sep, 2021 20:17

Hej alle. Blot til info er der konstateret asbest i isoleringen på rørbøjningerne i kælderen.

mvh

Patrik



Kælderyderdør sælges

Diverse Posted on 31 aug, 2021 10:30

Da vi desværre bliver nødt til at købe ny kælderdør til en som går indad, sælges vores nyere Ideal Combi facadedør inkl. karm med 3-lags lavenergiglas og udluftningsventil. Den er så godt som vedligeholdelsesfri, da den er af aluminium udvendig og træ indvendig. Den har fået nogle knubs i forbindelse med vores kælderrenoveringen – disse vurderes dog til udelukkende at være af kosmetisk karakter og vil relativt nemt kunne udbedres. Døren blev leveret oktober 2015.

Sælges uden lås og håndtag.

Nypris ca. 12000kr

Sælges for 5000kr

Se mål og specifikation vedlagt

Du er velkommen til at komme forbi og kigge på døren.

Mvh

Erik og Mette #25



Efterlysning

Diverse Posted on 31 jul, 2021 15:06

Den gule gasbeholder har nu været væk fra varmekælderen i rigtigt lang tid. Den, der har lånt den, bedes stille den tilbage hurtigst muligt, så også andre kan have glæde af den. Er gasflasken tom, så få den byttet ud med en fuld og kom med kvitteringen til Martin (nr. 43).

Også Ryobi kanttrimmeren må efterhånden have hjemve. Også den har været hjemmefra i nogle uger og bedes returneret snarest.

Hvis folk er så langt tid om at returnere redskaber mv., så må vi overveje, om det overhovedet giver mening at have dem fælles.



Forvarsel til Generalforsamling, Grøn Dag og sommerfest lørdag d. 21. august 2021

Diverse Posted on 09 jul, 2021 17:13

Kære alle

Find venligst vedlagt forvarsel til generalforsamling kombineret med tilmelding til Grøn Dag og fest. Tilmelding til Bjarne (nr. 27).

Bemærk, at det naturligvis er fuldt acceptabelt at deltage i kun en, to eller i alle tre arrangementer.

Som det fremgår af seneste bestyrelsesreferat vil der i år være en del punkter til drøftelse på generalforsamling
* Drøftelse af evt. nedlæggelse af haveaffaldsordning, da vi alligevel betaler til den kommunale ordning
* Skal foreningen overtage vejvedligeholdelsesforpligtelserne fra den enkelte indtil kommunen optager Ligustervænget som kommunal vej pr. 1. april 2023
* Plænerne ved garagerne omdannes til vilde haver (“Vild med vilje”)
* Tilslutning af garagetagene til separat regnvandskloak-system?
* Forslag fra medlem om at foreningen godkender et årligt beløb/budget, fx 30.000, til støtte af generel/principiel løsning for indretning af 2.sal som kan komme foreningen til gode (som initiativ-tagende beboere kan søge/bruge)
* Forslag fra medlem om at søge kommunen om én fast fast p-plads per hus, fx optegning af bås foran ens hus. Eventuelt betinget af at man har/får el-bil
* Forslag fra medlem om at ansøge om generel dispensation for bevaringsværdigheden for bagsiden af vores huse

Samt evt. yderligere forslag, der måtte indkomme inden fristen.

På bestyrelsens vegne,
Niels



« ForrigeNæste »