Blog Image

Indlæg

Ligustervængets blog

Her kan alle læse indlæg. Er man logget ind, kan nye indlæg oprettes og der kan kommenteres på eksisterende. Indlæg står kronologisk med det sidste øverst og er inddelt i forskellige kategorier.

Hjemmesiden/bloggen konverteret

Diverse Posted on 07 sep, 2019 09:43

Som I sikkert vil bemærke, så er vores hjemmeside ændret. Udbyderen har valgt at konvertere til Worldpress.

Det vil derfor se lidt anderledes ud, når I logger ind, og man skal gøre tingene lidt anderledes end tidligere. Vi finder nok ud af det!

Mvh.

Niels (nr. 33)



Invitation til Grøn Dag og fest 2019

Diverse Posted on 22 jun, 2019 12:40

Kære alle

Så skulle invitationen til Grøn Dag og fest gerne ligge i jeres indbakker. Den kan også ses her.

Bestyrelsen



Referat, bestyrelsesmøde 19. juni 2019

Referater Posted on 22 jun, 2019 12:13

Kære alle

Find venligst vedlagt referat fra bestyrelsesmøde d. 19. juni 2019.

Invitationer til Grøn Dag d. 24. august udsendes senere i denne weekend.

På bestyrelsens vegne,
Niels



Hovedmåleren – status

Varme og varmeforsyning Posted on 10 maj, 2019 21:35

På Kaj’s opfordring har bestyrelsen undersøgt hvem der ejer og dermed drifter vores hovedmåler på varmen vi køber af DAB.

DAB Energi skriver i sit svar:

“Måleren er opsat den 30. maj 2012, og skal i følge (det nye) målerregulativet kontrolleres hvert 9. år (tidligere hvert 6. år)

Jeg formoder at det er os, der har bekostet måleren, og at vi dermed sikrer målerkontrollen i 2021.”

Link vejledning for Målerregulativet (ikrafttrædelse 1/7 – 2018):

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=202148


Læs evt. det relevante afsnit: Vejledning til ejer af varmeenergimålere



Hør om fremtidens affaldsordninger i Lyngby-Taarbæk

Diverse Posted on 03 maj, 2019 18:09

Hej alle

Vi har modtaget en invitation fra kommunen til et informationsmøde om fremtidens affaldsordninger i Lyngby-Taarbæk kommune:

Hør om fremtidens affaldsordninger i Lyngby-Taarbæk

Kom og hør om kommunens planer for, hvordan det i fremtiden skal være endnu nemmere at sortere mere affald til genanvendelse.

Det er allerede i dag nemt at sortere fx plast og metal i beholdere lige ved husstanden. Fremover skal det også være muligt at sortere madaffald, tekstiler og pap på en nem måde, så vi sikrer at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst
muligt.

Kommunen har også planer om at ændre ordningen for haveaffald, så den kommer til at omfatte alle husstande og så der også kan afleveres sække og grenbundter.

Der vil være forskellige stande, hvor vi fortæller om affaldets vej, fremviser affaldsbeholdere og svarer på alle dine spørgsmål om affald.

Tid: Onsdag den 8. maj kl. 19.00-20.30

Sted: Rådhuset, Lyngby Torv 17, i kantinen på 5. sal

Bestyrelsen



Dato for Grøn Dag 2019

Diverse Posted on 29 apr, 2019 20:36

Der er muligvis nogle af jer, der har overset den lille bemærkning om datoen for årets Grøn Dag i referatet fra generalforsamlingen.

Grøn dag bliver 24. august 2019.

Invitation vil blive sendt ud i passende tid.

Bestyrelsen



Indbrudsforebyggelse – Invitation – borgermøde om Nabohjælp

Diverse Posted on 27 apr, 2019 13:54

Kære alle

Vi har modtaget en invitation til et borgermøde vedr. indbrudsforebyggelse:

Gør dit kvarter trygt med Nabohjælp

Hej Niels

Ved du, hvordan du effektivt kan få tyven til at fravælge dit hjem?

Få svaret mandag d. 20. maj kl. 17.30-20.00. Her inviteres du til borgermøde i Virumhallerne, Hal 2, Geels Plads 40, 2830 Virum. Mødet er arrangeret af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune og Nordsjællands Politi.

Gør dit kvarter trygt med Nabohjælp

Hør politiet fortælle om lokale forhold, mens både en tidligere indbrudstyv og TrygFonden fortæller om kriminalitet og tryghed, og om hvordan Nabohjælp kan få tyvene til at holde sig væk.

Der er fri entré samt mad og drikke i aftenens løb.

Se det fulde program og tilmeld dig her senest den 16. maj.

Pladserne vil blive tildelt efter “først til mølle-princippet”.

Vi håber at se dig!

https://botrygt.dk/lyngby-taarbaek?utm_campaign=botrygt&utm_source=grundejerforeninger&utm_medium=email&utm_term=lyngby-taarbaek
(kopier linket ind i en browser)

Mvh.
Niels



Efterlysning af haveredskaber

Diverse Posted on 19 apr, 2019 19:49

Den elektriske plæneklipper har længe været forsvundet fra Varmekælderen. Den er indkøbt til de unge mennesker, der vedligeholder fællesarealerne. De kan ikke udføre deres opgave, når plæneklipperen ikke er på sin plads.

Den elektriske plæneklipper bedes derfor leveres tilbage til varmekælderen hurtigst muligt.

Foreningens metalstiger er heller ikke på deres plads i varmekælderen.

Bestyrelsen opfordrer derfor til at lånt udstyr bringes tilbage til varmekælderen straks efter brug, så vi alle kan have glæde af tingene.

Bestyrelsen



« ForrigeNæste »