Blog Image

Indlæg

Ligustervængets blog

Her kan alle læse indlæg. Er man logget ind, kan nye indlæg oprettes og der kan kommenteres på eksisterende. Indlæg står kronologisk med det sidste øverst og er inddelt i forskellige kategorier.

Referat af Borgmesterens dialogmøde med Grundejerforeninger i Virum / Sorgenfri

Diverse Posted on 13 nov, 2022 17:13

Kære Grundejerforeninger og vejlaug i Virum og Sorgenfri

Hermed fremsendes samlet referat fra dialogmødet den 10. oktober 2022.

Endvidere er noteret, at mødet næste år afholdes i to mindre grupper.



Varmt Vand – DAB er på sagen

Varme og varmeforsyning Posted on 13 nov, 2022 08:29

Som flere af jer måske allerede har konstateret så er der ikke varmt vand i hanerne og radiatorerne her til morgen.

DAB’s gaskedel er ude af drift, der kommer i alle fald ikke damp op af skorstenen ved varmecentralen.

DAB er på sagen, når der igen kommer hvid røg op af skorsten, burde det varme vand komme umiddelbart efter?

mvh
Klaus (nr. 7)



Kontrakt med Vestforbrændningen klar til indsendelse

Varme og varmeforsyning Posted on 16 mar, 2022 20:27

Kære Forening.

Vi nærmer os deadline (31/3) for underskrift af kontrakten med Vestforbrændningen (VF) der fra 2023 vil forsyne os med fjernvarme via en ny Fjernvarmeunit (FV-Unit).
Kontrakten er en del at et stort udbud af konverteringen af gas til fjernvarme i hele projektområdet (Sorgenfri og Virum).

Som nogen af jer sikkert husker var vi næsten nået til dette punkt i 2017, da VF trak tilbuddet tilbage af politiske årsager.

Klimakampen og situationen i Ukraine har en gang for alle, understreget at gas til opvarmning hører til i fortiden.

Jordvarme og/eller store varmepumper er ikke et alternativ, dersom de pris- og gene-/effektmæssigt ikke kan matche fjernvarmen på den skala VF opererer på.

En række spørgsmål vedr. konverteringen har jeg forsøgt at samle op på herunder, ved at stykke svar samme fra hhv. DAB Energi og VF. Herunder er svarene forkortet og redigeret for div. fagudtryk og med input fra div. telefonisk opfølgninger.

Skal vi betale “husleje” for at have vores FV-Unit stående i kælderen hos DAB?
DAB: Nej, den nye FV-Unit er ikke væsentligt større end det nuværende anlæg (ca. 2×1 m i grundplan) og kan desuden fjernaflæses, så DAB har mindre gene af FV-uniten end det bestående.

Forventes det at tryk og temperatur forbliver uforandret med den nye FV-Unit?
DAB: Ja, tryk og temperatur forbliver uændret. VF: Fremløbstemperaturen på primærsiden bliver 93-110 gr., I jeres FV-Unit justeres tryk og temperatur til samme niveau som hidtil.

Skal vi anskaffe os nye varmevekslere for at kunne bruge fjernvarmen ude i vores huse?
DAB: Nej, dersom tryk og temperatur forbliver uændret.

Kan vi forhandle om prisen på det fremsendte tilbud?
VF: Nej, prisen er ikke til forhandling, den er til gengæld fast og vil være den pris* der står på fakturaren i 2023 (161.030 kr.) når FV-uniten er kommet i drift.
*Såfremt der er skjulte fejl og mangler (f.eks. ulovlige elinstallationer, asbest, skimmelsvamp eller andre forhold der skader arbejdsmiljøet) vil omkostninger til udbedring/lovliggørelse skulle betales af E/F Ligustervænget.

Forventes der ekstraarbejder der kan forhøje installationsprisen?
VF: Nej, i så fald ville der allerede være taget højde for det i det fremsendte tilbud.

Vi skal betale for målerudstyret, men ved idriftsættelsen overdrages dette til VF – hvordan hænger det sammen?
VF: Det hænger sammen på den måde at VF så samtidig overtager driften af målerudstyret fremadrettet.

Kan vi tegne en drift og vedligeholdesaftale på selve FV-uniten hos VF?
VF: Ja, den koster 3.549.- + moms pr. år (2022-priser)

Hvordan bliver E/F Ligustervænget opkrævet aconto og hvornår kommer årsafregningen?
VF: hentet fra https://www.vestfor.dk/fjernvarme/forstaa-din-regning/
“Hvis du har et forbrug over 40 MWh om året fordeles din betaling for fjernvarme på tolv aconto­regninger om året og en årsopgørelse. Hver acontoregning dækker en måneds forventet forbrug.
Årsopgørelsen, der dækker et kalenderår, udsendes i januar til betaling 1. februar.”

Priser og gebyrer (hentet fra https://www.vestfor.dk/fjernvarme/priser-og-gebyrer/)

I 2022 er prisen for 1 MWh ca. 664 kr inkl. moms). Prisen er sammensat fast en Fast grundpris (300,45 kr) samt en Variable varmepris inkl. affaldsvarmeafgift (363,69 kr.)

Havde vi allerede været kunder hos VF ville vores årlige varmeudgift have været ca. 500 MWh x 664 kr./MWh = 332.000kr. Herudover betales 4.436 kr. for driftaftalen.

Dette er på niveau med den fastpris aftale DAB tilbyder os for gassen i 2021-22, men med gasprisernes himmelflugt bliver det anseeligt dyrere at forblive på gas i fremadrettet. Herudover skal vi ikke længere bidrage til driften af Sorgenfrivang, et bidrag der har været ret anseeligt nogle år, hvis større udgifter har skulle afholdes. Nu Sorgenfrivang står overfor en gennemgribende renovering ville vores bidrag muligvis også være steget, men det bliver så ikke aktuelt nu vi bliver kunde direkte hos VF.

Få mere information om udrulningen af fjernvarme i LTK her, gravearbejdet starter nede i Lyngby i disse uger ;o)



Referat af Generalforsamling 2021 E/F Ligustervænget

Referater Posted on 12 jan, 2022 21:08

Hermed referat af Generalforsamlingen 2021, bestyrelsen har siden konstitueret sig, og Klaus (nr.7) er nu foreningens formand, Martin (nr. 43) er stadig kasserer. Referat fra det konstituerende bestyrelsesmøde følger.



Afhentning af Juletræer fra 3. januar

Diverse Posted on 01 jan, 2022 15:28

Forsyningen tilbyder igen i år at afhente juletræer, du skal blot stille det ud på fortorvet seneste mandag morgen kl. 7.

https://ltf.dk/nyheder/vi-indsamler-juletraeer-fra-3-januar



Nyt fra DAB/Vestforbrændningen

Varme og varmeforsyning Posted on 08 dec, 2021 22:04

Som det måske er de fleste bekendt, så er udrulningen af fjernvarme tilbage på sporet, og vi forventes at bliver kunde hos Vestforbrændningen i løbet af 2023.

Vi bliver derved koblet af gaskedlen hos DAB, og vil herefter blive forsynet via en FV-unit, det heldigvis kan stå i varmekælderen over hos DAB.

Prisen for FV-unit’en forventes at blive i omegnen af 150.000 Dkr, penge som vi heldigvis har i foreningens kasse.

De nuværende varmevekslere i vores respektive kældre vil stadig kunne anvendes, dersom tryk og temperatur i fremløbet ikke ændrer sig efter overgangen til fjernvarme.

En anden god “nyhed” er den at gasprisen i indeværende sæson er låst fast på den lave takst fra før den nuværende “energikrise”, så DAB sender ikke en stor ekstraregning ved sæsonens afslutning i sommeren ’22.

Først i løbet af ’23 bliver gasprisen justeret, men til den tid skulle vi gerne være kunder hos Vestforbrændingen om alt går vel.

Som altid aflæser jeg vores varmeforbrug ved månedsskift og og har i det sidste år ikke set nogen mærkbare ændringer i forbruget. Det er stort set kun i tilfælde af tilflytning at nye ejere ændrer på huset forbrug. Fraflytning af teenage-børn er også en sikker besparelse på varmeregningen ;o)

Glædelige Jul

Klaus (nr. 7)



Anbefalet murer, vvs’er og elektriker?

Håndværkere Posted on 05 jun, 2020 17:11

Kære Alle.
Vi skal igang med en lettere istandsættelse af kælderen, og vil i den forbindelse høre om nogen har en murer, vvs’er og en elektriker de kan anbefale?
Forslag til gulvbelægning modtages gerne, fliser, epoxygulv eller anden belægning der er pæn og nem at holde.

På forhånd tak.
Nr. 7.



Varmeaflæsning 2019-20

Varme og varmeforsyning Posted on 11 maj, 2020 21:31

Varmesæsonen 2019-20 er ved at gå på held, selvom termometret tager sig et dyk i den kommende uge.

Sæson til dato har vi købt 422 MWh af DAB, og hvis ikke vejret i maj-juli stikker helt af rammer vi ca. 500 MWh totalt.

Med andre ord er forbruget uændret i forhold til de seneste par sæsoner.

Set over de 12 måneder (1 = august, 6=januar, 12 = juli) fordeler Min/Middel/Maks forbruget ud som vist herunder.

I perioden november – marts var forbruget uden de store udsving, hvilket understreger indtrykket af at perioden var grå i grå.

Så endnu et år med lave varmeudgifter, og med de meget lave energipriser pt. bliver regningen muligvis endnu mindre end vi er vandt til?

Slutaflæsningen sker 1. august.



« ForrigeNæste »