Kort møderesume
1. Godkendelse af mødereferat.
2. Varmeanlæg
– I foråret kontaktede Allan isoleringsfirma for at give pris på efterisolering af varmerør, der ligger under garagegårdene. Leverandøren ville ikke afgive tilbud, idet der manglede tekniske tegninger. Bjarne har efterfølgende undersøgt om der ligger tegninger hos LTK, hvilket ikke er tilfældet. Vi besluttede at få indhentet 2-3 tilbud på efterisolering af varmerørene, hvor leverandørerne må forholde sig til manglende tegninger. Ansvarlig: Martin (Allan)
– Vi har mistanke om at en del af det øgede varmetab kan skyldes øget fremløbstemperatur og gennemløbshastighed. For at teste dette af beder vi varmecentralen om at sænke med 1 grad i fremløbstemperatur. Ansvarlig: Carsten
– Sorgenfrivang 1 og 2 er med i fjernvarme initiativets første bølge. Vi bør undersøge om: 1. ønsker DAB at overgå til fjernvarme, 2. om vi bør købe fjernvarmen igennnem DAB eller 3. indgå en aftale direkte med fjernvarmeudbyderen. Ansvarlig: Søren og Martin
3. Fælles arealer
– Træerne ved den sydlige garagegård har det ikke godt. Skyldes muligvis at de ikke bliver vandet i samme udstrækning som i den nordlige gård. Vi besluttede at afvente eventuel udskiftning
– Der er etableret en ny hæk på bagstien ved den sydlige garagegård, hvor der er beboere der har klaget over placering af hækplanter. Bestyrelsen har besigtiget og mener at det er indenfor accetable tolerancegrænser. Dertil ønsker bestyrelsen ikke at adressere at beboeren har placeret låge i hækken.
– Der er flere haveredskaber, som mangler – der skal indkøbes nyt (trillebør x 2, løvrive, kost x 2). Ansvarlig: Martin
– Der er flere beboere, som frasiger sig garagerne pga pris. Bestyrelsen vil anbefale at gå tilbage til forrige afregningsmodel (dvs. garageleje reduceres til 100 kr. mens varmebidraget hæves med 200 kr, samlet set samme udgift som i dag) under gennemgang af årets regnskab. Ansvarlig: Bjarne
– Der har været ønske fra en enkelt fraflyttende beboer om at leje en garage efter fraflytning. Bestyrelsen besluttede at vi ikke ønsker at “ikke beboere” lejer garager. Dette gælder også inddirekte lejere (dvs hvor beboere videre udlejer garager til borgere udenfor boligforeningen). Dog ønsker vi at vise fleksibilitet overfor fraflyttende beboere så de kan bibeholde lejemål i op til maksimalt 12 mdr. Dette dog under forudsætning af, at der ikke er beboere fra grundejerforeningen som ønsker garagelejemålet.
4. Økonomi
– Restgæld er yderligere reduceret. Niveau for gæld er nu 107.000 kr. Der var enighed i bestyrelsen om at vi ikke skal agere bank – og derfor vil bidraget blive sænket når gæld er afviklet.
– Øvrige økonomi ser fornuftig ud.
– Bestyrelsen drøftede at varme aconto betaling måske bør hæves for at reducere overraskelser blandt beboere. Dette vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde.
5. Eventuelt
– Næste generalforsamling bliver omkring uge 5/6. Allan sikrer forvarsel og indkaldelse (igen på papir, men vi må snart kunne overgå til email).
– Det skal undersøges om vi kan være i DAB’s festlokale. Ansvarlig: Carsten
– Alternativt undersøges tennisklubben. Ansvarlig Bjarne.