Bestyrelsesmøde
Tilstede: Carsten, Martin, Niels og Bjarne
Afbud: Klaus
Referent: Bjarne
1# Konstituering af bestyrelsen
Formand: Bjarne, Kasserer: Martin, Varmeregnskab+vedligehold; Klaus: Ejendomsmægler + hjemmeside: Niels, Udearealer: Carsten
2# Opfølgning på sidste møde
Aktioner er udført.
3# Varmeanlæg
Ingen problemer og kører meget tilfredsstillende. Bidrag til DAB til vedligeholdelse af varmeanlægget er i størrelsesorden 10.000 kr pr. år hvilket må siges at være ganske lavt. Til orientering blev varmeanlægget hos Sorgenfrivang renoveret i 2011/12, og vores pumpeflow og dermed tryk i varmerørerne blev opreguleret. Der var direkte fejl i den regulering, som vores rådgivende ingeniør firma, Lemming og Ericson havde designet. Samtidigt blev fremløbstemperaturen i fremløbsvarmerørerne hævet til +70 C i fyringssæsonen(fra 60-65 C) og +60 C uden for fyringssæsonen, som specificeret i kontrakten med DAB. Disse tiltag har resulteret i tilfredsstillende varmt vand i alle huse hvilket ikke var tilfældet tidligere.
Sidste år fik vi foretaget en gennemgang af varmeanlægget af Varmecentralen med henblik på energibesparende foranstaltninger. Øverst på listen var: 1) isolering af betonløbegange, 2) efterisolering af rør i kælderrum og gamle kulkælder samt 3) regulering af fremløbstemperaturen som funktion af ude/vindpåvirknings temperaturen. De første 2 punkter er gennemført; yderligere isolering af rør i kælderrum kan dog overvejes. Punkt 3 har ikke været helt så enkelt, da styring af varmeanlægget ikke længere foretages af personalet i Sorgenfrivang men sker centralt hos DAB (programmeret i styrings software for anlæggets kedler). Eventuelle ændringer vil formodentligt kræve ændring i software og vores kontrakt med Sorgenfrivang. Dette vil potentielt kunne bevirke lavere fremløbstemperatur i de fjernest beliggende rækkehuse. Lavere fremløbstemperatur giver naturligvis en besparelse af gas men vil også kunne medføre, at det igen bliver svære at få varmt brugsvand; altså som tilstanden før 2011/12. Denne diskussion med DAB har vi valgt at udskyde lidt og se om det eventuelt kan kobles sammen med etablering af fjernvarmen.
4# Energimålere
Energimålerne blev diskuteret i relation til det omdelte materiale fra Kaj (nr. 61). Først og fremmest vil vi pointere, at der ikke er grund til at være bekymret for om energimålerne skulle have målet forkerte værdier. Vi har løbende været i kontakt med teknisk service hos Kamstrup. I følge Kamstrup, har målerne ikke nogen bestemt levetid. De har mange målere siddende rundt omkring, som er +20 år gamle. Når de har haft målere til kalibrering er det meget sjældent, at målerne har skulle justeres og monteres derfor typisk igen. Kamstrupmålerne er af en høj kvalitet, og måleteknikken er baseret på en simpel og robust teknologi. Desuden er slid på målerne væsentligt lavere end som fx koldtvandsmålere, da varmerørerne opererer med “dødt” vand (ingen kalk). Melding fra Kamstrup er meget klar: Enten virker målerne, som de skal, ellers også sætter de ganske enkelt ud over den kort periode og stopper med at virke. Dette kan ske både for nye og ældre målere. Denne beskrivelse passer meget fint med observationerne fra Carsten/Klaus gennem tiderne, og de målte data for hvert hus. Disse data viser viser en høj grad af konsistens over årene og kan findes på hjemmesiden.
Kaj har imidlertid gjort bestyrelsen og grundejerforeningen opmærksom på, at vi ikke følger “Målerteknisk direktiv for fjernvarmemålere” og ønsker dette bragt på plads. Det retter vi naturligvis ind efter og opgiver derfor vores hidtidige ordning.
Da de nuværende målere skal have skiftet batteri til næsten år, tænker vi, at vi lige så godt kan skifte målerne (giver også 2 års garanti på alle målere fra start af, hvis nogle af dem skulle bryde ned hurtigt). Dette betyder, at vi formodentligt skal indkøbe 35 målere, hvor de overskydende målere anvendes, når der udtages målere til kalibrering. Udtag af målere til kalibrering, formodentligt 5 stk hvert år, udvælges tilfældigt. Aflæsning, varmerapport, udvælgelse af målere til kalibrering og udskiftning af målere vil blive varetaget af et eksternt firma. “Varmeregnskabs og vedligeholds funktionen” i GF nedlægges herefter.
I efteråret vil bestyrelsen indhente flere tilbud på ovenstående (inklusiv opdatering af tilbuddet fra Brunatas fremskaffet af Kaj). Hvor stor ekstra udgiften til denne ordning bliver pr. hus pr. år kan vi ikke sige noget om endnu. Kaj anfører i sit omdelte materiale, at den tidligere udgiften til målere var på ca. 276.000 kr, hvilket må bero på en misforståelse, da dette også omfattede etablering af rørføringer til målerne. Udgiften til målerne alene er naturligvis lavere og afhænger af den valgte model samt kvalitet.
4# Fællesareal
Intet at berette.
5# Økonomi
Der er et plus på godt 100.000 kr på kassekreditten, så der er et pænt overskud. Varmebidrag+kontingent er reduceret fra 2300 kr til 2100 kr pr. mdr i 2015, hvilket burde give os en opsparing i størrelsesorden 40-50.000 kr pr. år afhængig af udviklingen i gasforbruget – dvs hvor kold og ikke mindst hvor blæsende vinteren har været/bliver. Til sammenligning var varmebidrag +kontingent i 2005 på 1940 kr.
6# Eventuelt
Grøndag, 15-august-2015. Martin bestiller hoppeborg, slush-ice og fadøl. Opgaver: Maling af porte, generel vedligehold, eventuelt nyt perlegrus mv. Forespøgelse fra Martin omkring renovering af køkken og tilkobling på faldstamme i fælles-kælderen blev godkendt. Næste møde d. 5-august-2015.
Beslutningen om ændring af målere og ordning for varmeaflæsning er god og prisværdig. Den er også i overensstemmelse med de oplysninger og anbefalinger, jeg fik sidste år ved henvendelse til Kamstrup, og som ligger til grund for det omdelte indlæg fra Nr. 61. Prisniveauet for ændringen fremgår af det omdelte materiale, og er bestemt ikke afskrækkende. Det langt større tal på 267.000 kroner er det, som står oplyst i foreningens regnskab indtil 2009) som “Energimålere, anskaffelsesværdi”, hvilket man så afskrev på i en årrække. Det er der så nu kommet en uddybende (og vel lidt overraskende) forklaring på.
Det andet punkt i de omdelte kommentarer fra nr. 61 var om varmebetalingen de foregående 4 år, som ser ud til at ligge flere hundrede tusinde kroner over det, man ville forvente ud fra forbrug x gaspris i perioden. Det er jo rigtigt, at vi har en aftale om et fast beløb som bidrag til vedligeholdelse af Sorgenfrivangs varmeanlæg. Det fremgår nu af bestyrelsesreferatet, at der blev gennemført en renovering af varmeanlægget hos Sorgenfrivang 2011/2012, og spørgsmålet er så, om det har givet anledning til opkrævning af bidrag ud over de 10.000 per år. Jeg går ud fra, at bestyrelsen er i gang med at undersøge årsagen til den påpegede mer-opkrævning i de forgående 4 år, og at det bliver afklaret inden en eventuel forældelsesfrist i henhold til regnskabsloven.