Blog Image

Indlæg

Ligustervængets blog

Her kan alle læse indlæg. Er man logget ind, kan nye indlæg oprettes og der kan kommenteres på eksisterende. Indlæg står kronologisk med det sidste øverst og er inddelt i forskellige kategorier.

Haveaffald – affaldssystem igen-igen

Diverse Posted on 05 apr, 2021 11:21

Jeg ved ikke om alle har bemærket det, men afhentning af haveaffald er nu en obligatorisk del af den kommunale renovationsordning. Det betyder, at vi alle betaler for den – uanset om vi bruger den eller ej. Med tanke på, at foreningen bruger 14-18.000 kr. på at få afhentet haveaffald, så giver det anledning til at overveje fremtiden for vores lokale ordning. Det tænker jeg vi skal have en snak om på generalforsamlingen, når vi en dag har mulighed for at forsamles.

Indtil da kan jeg kun anbefale, at alle benytter den kommunale løsning i videst muligt omfang, således at udgiften til afhentning af haveaffald minimeres.

Følgende gælder for den kommunale ordning:

Forslag til genanvendelse af det gamle affaldsstativ: Flyt det om i haven, sæt en papirsæk i, og så anvende det til haveaffald.

Mvh.
Niels



Det nye affaldssorteringssystem

Diverse Posted on 26 mar, 2021 09:05

Jeg syntes at det var lidt uklart, hvornår vi skal overgå til det nye sorteringssystem og kontaktede derfor Lyngby Taarbæk Forsyning.

Vi skal overgå til det nye system fra i dag. De gamle affaldsstativer bliver ikke længere tømt.

Det er en fejl, at skraldemændene ikke har sat en markat på det gamle affaldsstativ om, at vi fremover skal bruge det nye system.



Regnskab 2019/2020 godkendt

Regnskaber Posted on 21 mar, 2021 12:26

Kær alle

Der er ikke indkommet nogen kommentarer, spørgsmål eller andet vedrørende regnskabet, og det kan derfor betragtes som værende godkendt.

På bestyrelsens vegne
Niels



(El-)cykelnøgle fundet

Diverse Posted on 07 mar, 2021 12:25

Vi har fundet en nøgle, der ligner en el-cykelnøgle i den sydlige garagegård. Hvis nogen har tabt en sådan, så kom forbi nr. 33.

Mvh.
Niels



Regnskab 2019-2020

Regnskaber Posted on 01 mar, 2021 17:51

Find venligst vedlagt det reviderede regnskab for 2019-2020.

Som tidligere udmeldt tager vi godkendelsen via siden her. Kommentarer, spørgsmål og indsigelser kan postes her, eller sendes til mig, Niels. Jeg vil så sørge for at lægge spørgsmål/kommentarer/indsigelser på siden. Alle får også denne information per mail inkl. det individuelle varmeregnskab.

Frist for kommentarer/spørgsmål/indsigelser er 15. marts. Såfremt alle kommentarer/spørgsmål/indsigelser er besvaret tilfredsstillende, vil regnskabet efterfølgende være betragtet som godkendt.

For bestyrelsen,

Niels

Kasserens kommentarer til regnskabet følger her:

Resultatopgørelse,

Indtægter – uændret i forhold til perioden 2019/18

Udgifter

Primær drift, ”varmeanlæg & målere” er steget i perioden da DAB i foregående periode ikke har sendt opkrævning for vores andel af fællesudgifter til anlæg. Derfor har vi betalt for både 2019/20 og 2019/2018.

Sekundær drift, samlet set er der lille fald. Fællesudgifter er faldet ca. 10.000 kr. grundet at der ikke er udgift til fælleskælder hvor vi i 2019/18 fik repareret kældervæg. Bortkørsel af affald er steget næsten 5.000 kr.

Gebyrer og renteudgifter: af de 4.946 kr. er 1.580 kr. er reelle renteudgift for positivt indestående- resten er gebyrer.

Balance

Aktiver– ingen kommentarer

Passiver- Bestyrelsen indstiller til, at vi ikke henlægger yderligere til vedligehold.

Varmemesterens kommentarer til varmeforbruget følger her:

Varmeregnskabet 2019-20 er i det store hele samme historie som de foregående 3 år. Corona’en har dog sat sit aftryk, på den positive måde ;o)

Da vi stort set alle har været hjemme og forbruget af varme til opvarmning og varmt vand i hanerne har været stabilt og jævnt fordelt, er “spildprocenten” faldet med ca. 20%.

Så hvor vi tidligere har “tabt” 25% af den købte mængde varme fra DAB, har vi i 2019-20 “kun” tabt ca. 20%. Da vi samtidig har købt mindre varme totalt set fra DAB end vi plejer har vi fået relativt mere varme for pengene.

Den “tabte” varme er dog kommet vores kældre til gode, men så meget som i normale år.

Vi har for første gang i mands minde købt mindre end 500 MWh hos DAB, dette kan dog hænge sammen med en forskydning i hvornår hovedmåleren er blevet aflæst.

Corona’en forventes også at påvirke regnskabet for 2020-21, men det kolde start på 2021 kan sløre effekten, det vil tiden vise.



Generlforsamlingen udskydes

Diverse Posted on 14 feb, 2021 11:13

Bestyrelsen har besluttet at udskyde generalforsamlingen til vi trygt og sikkert kan mødes fysisk.
Vi kunne have holdt den virtuelt, men vurderer at det ville være uacceptabelt hvis nogen ikke kunne deltage grundet tekniske vanskeligheder.

Bestyrelsen vurderer dog at det er i alles interesse,  at vi får afregnet a conto varmebetalingen snarest. Det fordrer dog at vi får godkendt regnskabet.


Bestyrelsen foreslår derfor at vi tager godkendelsen af regnskabet virtuelt. Det kommer til at foregå ved, at I får tilsendt regnskabet. I får så 14 dage til at kommentere, spørge, og gøre indvendinger – enten per mail til mig eller på foreningens blog. Under alle omstændigheder vil jeg sikre at alle kommentarer/spørgsmål/indvendinger lægges op, og at der bliver svaret. Når alt er afklaret, betragtes regnskabet som godkendt og varmebetailinger/tilbagebetalinger kan foretages.


Såfremt nogen har indvendinger imod denne fremgangsmåde, så giv mig venligst besked senest næste søndag d. 21. februar 2021. I givet fald må varmeafregningen vente til efter generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Niels



Forvarsel til generalforsamling 2021

Diverse Posted on 17 jan, 2021 15:31

Der vil blive afholdt generalforsamling i Ligustervængets Grundejerforening

søndag den 28. februar 2021 kl. 10.00 i den gamle fyrkælder

Forslag til dagsordenen skal være Bjarne (nr. 27) i hænde senest den 07. februar 2021.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

———

Ifølge foreningens vedtægter skal generalforsamlingen afholdes inden 1. marts, og der skal udsendes forvarsel senest en måned før generalforsamlingen – derfor dette forvarsel.

2020 har været et mærkeligt år, og der er ikke noget, der tyder på at starten af 2021 bliver mindre mærkeligt. I skrivende stund er det næppe sandsynligt at loftet på forsamlingsforbuddet bliver af en størrelse, hvor det er muligt fysisk at afholde generalforsamlingen.

Generalforsamlingen vil derfor nok sandsynligvis skulle afholdes virtuelt. Et alternativ er at vente med at afholde generalforsamling til loftet over forsamlingsforbuddet er øget til 50 – hvilket dog næppe sker før påske. Dette vil så betyde, at vi ikke overholder vedtægterne. Det er vi dog nok næppe den eneste forening, der ikke gør i disse tider.

Du/I må meget gerne give jeres holdning til kende – enten her eller per mail til mig.

Mch.

Niels (nr. 33)



Vedtægter 2016

Vedtægter og husregler Posted on 28 okt, 2020 17:13

Bedre sent end aldrig….

Hermed foreningens vedtægter vedtaget på den ordinære generalforsamling i 2016.



« ForrigeNæste »