Find venligst vedlagt det reviderede regnskab for 2019-2020.
Som tidligere udmeldt tager vi godkendelsen via siden her. Kommentarer, spørgsmål og indsigelser kan postes her, eller sendes til mig, Niels. Jeg vil så sørge for at lægge spørgsmål/kommentarer/indsigelser på siden. Alle får også denne information per mail inkl. det individuelle varmeregnskab.
Frist for kommentarer/spørgsmål/indsigelser er 15. marts. Såfremt alle kommentarer/spørgsmål/indsigelser er besvaret tilfredsstillende, vil regnskabet efterfølgende være betragtet som godkendt.
For bestyrelsen,
Niels
Kasserens kommentarer til regnskabet følger her:
Resultatopgørelse,
Indtægter – uændret i forhold til perioden 2019/18
Udgifter
Primær drift, ”varmeanlæg & målere” er steget i perioden da DAB i foregående periode ikke har sendt opkrævning for vores andel af fællesudgifter til anlæg. Derfor har vi betalt for både 2019/20 og 2019/2018.
Sekundær drift, samlet set er der lille fald. Fællesudgifter er faldet ca. 10.000 kr. grundet at der ikke er udgift til fælleskælder hvor vi i 2019/18 fik repareret kældervæg. Bortkørsel af affald er steget næsten 5.000 kr.
Gebyrer og renteudgifter: af de 4.946 kr. er 1.580 kr. er reelle renteudgift for positivt indestående- resten er gebyrer.
Balance
Aktiver– ingen kommentarer
Passiver- Bestyrelsen indstiller til, at vi ikke henlægger yderligere til vedligehold.
Varmemesterens kommentarer til varmeforbruget følger her:
Varmeregnskabet 2019-20 er i det store hele samme historie som de foregående 3 år. Corona’en har dog sat sit aftryk, på den positive måde ;o)
Da vi stort set alle har været hjemme og forbruget af varme til opvarmning og varmt vand i hanerne har været stabilt og jævnt fordelt, er “spildprocenten” faldet med ca. 20%.
Så hvor vi tidligere har “tabt” 25% af den købte mængde varme fra DAB, har vi i 2019-20 “kun” tabt ca. 20%. Da vi samtidig har købt mindre varme totalt set fra DAB end vi plejer har vi fået relativt mere varme for pengene.
Den “tabte” varme er dog kommet vores kældre til gode, men så meget som i normale år.
Vi har for første gang i mands minde købt mindre end 500 MWh hos DAB, dette kan dog hænge sammen med en forskydning i hvornår hovedmåleren er blevet aflæst.
Corona’en forventes også at påvirke regnskabet for 2020-21, men det kolde start på 2021 kan sløre effekten, det vil tiden vise.