Hej alle

Vi har modtaget en invitation fra kommunen til et informationsmøde om fremtidens affaldsordninger i Lyngby-Taarbæk kommune:

Hør om fremtidens affaldsordninger i Lyngby-Taarbæk

Kom og hør om kommunens planer for, hvordan det i fremtiden skal være endnu nemmere at sortere mere affald til genanvendelse.

Det er allerede i dag nemt at sortere fx plast og metal i beholdere lige ved husstanden. Fremover skal det også være muligt at sortere madaffald, tekstiler og pap på en nem måde, så vi sikrer at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst
muligt.

Kommunen har også planer om at ændre ordningen for haveaffald, så den kommer til at omfatte alle husstande og så der også kan afleveres sække og grenbundter.

Der vil være forskellige stande, hvor vi fortæller om affaldets vej, fremviser affaldsbeholdere og svarer på alle dine spørgsmål om affald.

Tid: Onsdag den 8. maj kl. 19.00-20.30

Sted: Rådhuset, Lyngby Torv 17, i kantinen på 5. sal

Bestyrelsen