Efter 2 fulde sæsoner med månedlig afrapportering af vores varmekøb hhv. forbrug er det vist tid til at opsummere målingerne.

På grafen herunder ses 5 kurver, der tilsammen gerne skulle give hver husstand en ide om, hvordan forbruget ligger i forhold “normalen”.
På venstre side ses antallet af Kilowatttimer (0 – 3000 kWh) og nederst månederne aug 2016 til aug 2017.

Startede fra oven ses den røde kurve, der vise de højeste målte værdier i hver af sæsonens måneder. Et sådant forbrug, ville beløbe sig til ca. 20 MWh på et år, såfremt det var samme husstand der scorede højst hver måned.

Herefter ses den orange kurve der beskriver energiforbruget for de husstande der ligger højt i varmeforbrug, omend ikke ligeså højt som topscorerne. Disse husstande vil over et år bruge ca. 17 MWh.

Den gule kurve viser forbruget for de husstande, der over et år placerer sig midt i feltet, måned efter måned. Husstande med dette middelforbrug bruger ca. 13 MWh på et år.

Den lysegrønne kurve repræsenterer de sparsommelige energiduske, der formår at holde forbruget på ca. 9 MWh pr. år

Den mørkegrønne kurve viser de laveste målte værdier, der typiske repræsentere de husstande, der i løbet af året har været på længere ferier eller af andre årsager ikke har benyttet bopælen i længere perioder.
Så lavt et forbrug er der ikke en husstand der har, men der er husstande på vejen der forbruger mindre end 8 MWh på et år.

Jeg håber ovenstående statistik øger forståelsen for jeres respektive forbrug i forhold til “normalforbruget”.

Det skal nævnes at vores varmesystem, med små udsving taber ca. 10 MWh varme ud i vores kældre hver måned året rundt, eller 0,3 MWh i hvert hus.

Denne opvarmning sikrer fugtfri kælderum, for hvad der svarer til en flad 10-kroner pr. dag pr. hus.

Efter denne gennemgang vil jeg skrue ned for min afrapportering, så I herefter kun modtager kvartalsmæssige rapporter.

Har I spørgsmål til ovenstående eller til driften generelt, er bloggen åben for kommentarer.

Note: Det på den ekstraordinære GF varslede møde med Vestforbrændningen og DAB om konverteringen, er endnu ikke afholdt, endsige skemalagt, omend jeg har rykket for en mødedato sidst i august.

mvh
Klaus (nr. 7)