Kære Alle!
Vi har længe tænkt på om der er nogen der har tid/lyst til at vidensdele mht isolering?
Gasprisernes “himmelflugt”
Her i nummer 7 er loftet og trævæggene på 1.sal blevet efterisoleret med hhv. 30 og 20 cm rockwool i løbet af 2011/2012.
Forsatsvinduer på 1. sal samt loftlem har sat en effektiv stopper for træk/kuldenedfald, hvilket har øget følesen af komfort betydeligt.
Ydervæggen i køkkenet er også blevet isoleret med 5 cm rockwool fra gulv til vindueskarm.
6 områder vi overvejer at kaste os over i 2012/13 er:
1# Hulmuren i stueetagen
2# Trævæggen i kanappen i stuen (overvejer bygge yderligere 10 cm trævæg på begge sider af vinduet, så der kan isoleres med 20 cm rockwool)
3# Etageadskillelsen mellem kælder og stue
4# Soklen
5# Desuden overvejer vi en luft-til-luft varmeveksler, til at holde luften frisk i kælderen og bidrage til opvarmningen – er dette iøvrigt tilladt jvf. Sorgenfrivang Fjernvarme?
6# Solfanger/Solceller til hhv. vandopvarmning og el (er det tilladt at montere anlæg på den vestvendte tagflade?
mvh
Charlotte og Klaus